søndag den 27. juni 2010

Først båd i mål ved Hals bare Cup 2010


I weekenden deltog vi i Hals Bare Cup og vinden var rimelig kraftig med 9-11 m/s fra nordvest. Starten gik rigtig godt og allerede på det første ben fik vi et pænt forspring til konkurrenterne - faktisk, så var det 4 forreste både fra Aalborg Sejlklub...
Efter en rundtur i hård vind og med nogle temmelig gode søer, så trillede vi først over målstregen med flere minutter til nummer to.
Alt-i-alt en spændende tur og et fint arrangement med glade folk og god stemning...
Liva er hjemme i Aalborg igen.

søndag den 20. juni 2010

Første båd i mål på Mors Rundt


Selvom vejret var barsk med vindstød op til næste orkan styrke, så var Liva første båd i mål på Mors Rundt. Samlet fik vi en 2 eller 3. plads (afhængig af, om ham med første pladsen bliver diskvallificeret eller ej). Vejret var hårdt og tog hårdt på både besætning og båd.
Dagen efter var planen, at sejle båden retur til Aalborg, men det blev fravalgt grundet forsat hårdt vejr. Liva kom så til Aalborg onsdagen efter, og det var en rigtig hyggelig tur i godt vejr - se billederne i fotoalbummet.

torsdag den 6. maj 2010

En 5. plads - suk

Igår aftes var ikke lige vores aften. Stort set alt gik galt så som at vi kom alt for sent til start og var dermed allerede bagud fra starten af - og staks efter start var spieleren snoet og kom ikke op. Efter en masse døje fik vi spieleren op, og havde endda fået lavet et fint hul i den. Lidt senere gik vi på grund i en lidt optimistisk vending, og så satte skødet sig fast, hvilket resulterede i en ret sløv vending. Ikke lige vores aften, men vi fik da en samlet 5. plads som må siges var pænt efter omstændighederne :-)

mandag den 12. april 2010

Første testtur


Hej alle mand
Som Karsten allerede har skrevet, forløb vor første testtur glimrende.
Vi fik dog set at det storsejl og den fok vi havde valgt ikke var optimale.
Storsejlet var hult og fokken stod ej heller som en drøm, men det er der råd for
- de nye sejl er nemlig allerede i hus klar til brug.
Venlig hilsen
Jens

søndag den 11. april 2010

Første testsejlads

Så kom dagen, som vi alle har set frem til i snart et halvt år. Den første sejlads! Vejret var solskin, og en fin jævn vind fra nord. Efter lidt forberedelser så som at få sejl gjort klar, så smed vi endelig fortrossen og gled bag ud af vores plads. Jeg var lidt chokeret over, at vi startede ud uden motor, men de hårde nysere ombord mente, at det var helt normalt, så jeg skjulte min undren...

mandag den 5. april 2010


Så kom den store dag, hvor Liva kom i vandet for første gang - og hun var endda tæt. Nu mangler vi bare masten og så skal der ellers sejles...

torsdag den 4. februar 2010


Liva ligger pt. på bedding og er ved at blive klargjort til sommerens sæsson. Vi har endnu aldrig haft båden i vandet, så spændingen er stor - vil den sejle som en drøm eller synke som en sten?
Båden er i fin stand, men vi har lavet diverse småting som monteret nyt log og lod, nyt el system, repareret hynder og almindelig vedligehold som bundmaling og polering.
Nu krydser vi fingre for, at vi snart kan få en tid med kranen og så få den smidt i havnen...